|
DSJ Historie
 Den oprindelige start af Darum Sogns Jagtforening (DSJ) kan tilbageføres til 1903. Det vides, at DSJ gik i gang med at samle penge ind til et nyt orgel til kirken og opnåede i 1905 en samlet sum på 160 kr. Foreningen bestod til 1908, hvorefter der ikke var nogen jagtforening i 2 år. Årsagen til dette er uvist. I 1910 stiftes der atter en forening, men de første vedtægter blev først skrevet og vedtaget 15. september 1920, hvilket i dag betragtes som jagtforeningens stiftelsesår. Der findes velbevarede protokoller fra 1932 og frem til i dag med medlemstal og navne samt bestyrelsesmedlemmer.
I 1932 bestod foreningen af 56 lodsejere og 19 jægere. Foreningen var en sammenslutning af lodsejere og jægere og var opbygget omkring andelstanken. Grundlaget gik på, at lodsejerne mod at stille deres jord til rådighed for jægerne kunne de bruge forskellige specielle landbrugsmaskiner, som blev indkøb for de penge jægerne betalte for jagtkortet. Af maskiner der i tidens løb er blevet købet er bl.a., roeoptager, tromle, knivhøster, kreaturvægt og brovægt. Maskinerne blev vedligeholdt og opbevaret hos byen smede. Denne kombination af andelsforening og jagtforening var enestående, idet den ikke kendes tilsvarende andre steder i landet. Der har i tidens løb været tilmeldt ca. 150 lodsejere. En forening med så mange medlemmer krævede et klart regelsæt. Overtrådte man dem var der enten bøde eller eksklusion. En landmand fik i 1939 f.eks. 5 kr. i bøde for at tage en roeoptager uden tilladelse. Også overtrædelser af de vedtagende jagtregler blev der slået ned på. Især under besættelsen blev tonen skærpet, måske fordi resurserne var knappe og det dermed var fristende at skyde en ekstra hare eller fasan. I 1943 blev købmand Thomsen ekskluderet pga. ulovlig jagt og blev først medlem igen i 1950.
Efterhånden anskaffede lodsejerne selv deres egne specialmaskiner eller lejede maskinstation til arbejdet. I 1975 var der således kun 20 lodsejere tilbage. I 1980 blev den sidste maskine indkøbt (en højtryksrenser), hvorefter der kun blev foretaget vedligehold på de tilbageværende maskiner. I 1985 blev den sidste maskine sendt på pension og derefter betaltes jagtlejen direkte til den enkelte lodsejer. I dag har foreningen 6 lodsejer, som lejer ud til foreningen, men traditionen med, at lodsejerne er en del af bestyrelsen lever endnu. Antallet af jægere har ligget på mellem 20 til 35 igennem tiderne. Det var (og er stadig) kun jægere bosiddende i Darum Sogn, der kunne få jagtkort.
Hvert år blev der holdt en årlig fest (haregilde) for jægere og lodsejere. Menuen var hare og der var efterfølgende musik og dans. Ligeledes blev der på Darum afholdshotel afholdt årlig ande- og gåsespil op til jul. Dette spil var bankospil hvor præmien var levende ænder eller gæs som foreningen opdrættede eller købte. I 1940 indbragte dette spil et overskud på 19 kr. ud af en omsætning på 247 kr.
Op gennem 50erne blev der jævnligt vist jagtfilm på Darum hotel. Det var jægernes hovedorganisation, som rejste rund til de forskellige lokale foreninger og fremviste filmene.
Udover lodsejernes jorde har foreningen lejet diget med tilhørende strandjagt af digelaget. Grænsen går fra Darum bæk til enden af havdiget ved Esbjerg. I 1933 udgjorde lejen af diget 30 kr.
Jagtforeningen har gennem tiderne haft lokale fredninger og jagtbegrænsninger, der regulerede jagttrykket efter den lokale vildtbestand. Igennem 30erne og 40erne var det f.eks. kun tilladt at drive markjagt søndag og mandag. Ligeledes er vildtbestanden blevet tilgodeset med udsætninger og fodringer efter behov. Men harer var der tilsyneladende nok af. Kvoten for harer har ligget på mellem 2-5 stk. pr. jæger. En ting som foreningen også foretog sig i 30erne og helt frem til 50erne, som i dag ville være uhørt, var, at ligge gift ud for krager. Der skrives at ’ der ligges gift ud for krager inden 1. marts og der gives ingen erstatning til løsgående hunde der evt. måtte have spist giften’.
I 1990 købte DSJ 2,5 ha jord af Bramming kommune. Jorden havde tidligere tilhørt Darum Sogn og blev brugt til at hente tørv til skolerne. Prisen var 30.000 kr. og var betinget, at jorden kun kunne sælges tilbage til kommunen. Dette har dog aldrig været aktuelt, da jorden stadig ejes af DSJ.
| 
